Jeg mener, at et af de vigtigste emner nu er den globale opvarmning og klimaforandringerne. Det er lige nu, at der skal gøres noget radikalt for at klimaet ikke skal ændre sig så meget, at vores og vores efterkommeres liv bliver meget vanskeligt for ikke at sige umuligt.
EU har vedtaget en klimapakke i december 2008, hvor blandt andet CO2 udslippet skal nedsættes med 20% i 2020 i forhold til udledningen i 1990.
Det er ikke nok. Det skal være mindst 30%.
Den vedvarende energi må også udgøre en større del end planlagt i klimapakken, fra 20% til mindst 25%.
Dernæst er det en hjælp til finanskrisen, hvis der bliver lavet "a new green deal" - dvs. at man laver energiforbedringer, vedvarende energi m.m., som både kan gavne klimaet og økonomien.
Forslaget er, at EU sætter klimaet som højeste prioritet og regulerer klimapakken efter det, så der bliver lavet nogle ambitiøse klimamål.